Kriterier for 100x100 koncerter
Hvis du gerne vil være arrangør af en 100x100 koncert, skal den koncert du vil afholde, leve op til følgende kriterier:
1.
Der ydes underskudsdækning til koncerter hos mindre arrangører i provinsen.
2.
Der skal være offentlig adgang, og koncert-entré på minimum 100 DKK til støttede koncerter
3.
Medvirkende musikere skal som minimum aflønnes med den af Statens Kunstfonds Musikudvalg godkendte tarif, som pr. 1. april 2026 er 3.150 DKK pr. person.
4.
En koncertarrangør kan ikke være modtager af anden offentlig honorar støtte til det samme musikalske indhold. Men må gerne modtage støtte til lokaler og vedligehold, rengøring mm.
5.
Et eventuelt overskud fra en støttet koncert må ikke "trækkes ud" til private eller ikke-koncertformål
6.
En støttet koncert skal som hovedregel finde sted med mindst 10 km's afstand til et statsstøttet spillested (minimum 10 km fra regionalt, genre/niche støttet spillested.)
7.
Koncerter inden for rock- og populærmusikområdet kan opnå støtte. Kor-, danse- og legearrangementer opfattes ikke som koncerter, ligesom meget specifikke subgenrer med egen støttestruktur (kompositionsmusik, andre nicher) bør henvises til disses organer og støttemuligheder. Projektgruppen specificerer og vejleder ved afslag.
8.
Arrangør eller koncertsted kan som hovedregel ikke modtage Projekt 100x100-støtte til samme artist mere end én gang hvert fjerde år, og som udgangspunkt højst til fire koncerter pr. kalenderår
9.
Modtager af Projekt 100x100-5tøtte beregnes på det "rene" koncertregnskaber - og blander ikke spisning, parkering, garderobe o.l. ind i disse
10.
Modtagere af 100x100-støtte fra Rockakademiet anerkender ved støttens bevilling Rockakademiets ret til at foretage stikprøvekontrol af 100x100-kriteriernes opfyldelse, og forpligter sig til efter koncertens afholdelse at indsende et detaljeret, afsluttet regnskab til Rockakademiet