Nanna Bech

  • Folk
  • Pop
  • Indie
  • Singer/songwriter
Guide: Start ansøgning

Hvis du går med en drøm om at arrangere en 100x100 koncert, så kan du starte din ansøgning her. Vælg den artist du gerne vil arrangere en koncert med, vælg hvor koncerten skal afholdes og få en beregning på, hvad det vil koste, og hvad billetprisen i så fald skal være. Får du udfordringer undervejs, så ræk endelig ud til vores support på 86 86 86 16 (tastevalg 3) Se videoguide til ansøgningsprocessen her


Produkter

Duo

Nanna Bech Duo
Nanna og broren Laue har spillet sammen hele livet. En tæt, fortællende koncert med bouzouki, guitar og trædeorgel. Koncertens varighed kan tilpasses.
Nanna Bech Duo
Nanna og broren Laue har spillet sammen hele livet. En tæt, fortællende koncert med bouzouki, guitar og trædeorgel. Koncertens varighed kan tilpasses.

Trio

Nanna Bech Trio
En fyldig og fortællende koncert med flerstemmig sang, percussion, bouzouki, guitar og trædeorgel. Koncertens varighed kan tilpasses.
Nanna Bech Trio
En fyldig og fortællende koncert med flerstemmig sang, percussion, bouzouki, guitar og trædeorgel. Koncertens varighed kan tilpasses.

Om artisten

Der er noget ufiltreret over Nanna Bech, som GAFFA har beskrevet som én, der “serverer store sange i små forklædninger”. Med sit nye album “Glemte Sange” tager hun tekstlig inspiration fra middelalderens makabre, erotiske og overtroiske folkeviser.
Hver sang i koncerten tager tekstligt afsæt i en gammel folkevise og løfter den ind i et moderne lydbillede, hvor folk, indiepop og et strejf af folk noir flettes sammen. Den minimalistiske instrumentering og Nannas milde, imødekommende stemme står i skarp kontrast til de konfronterende, skæve og undertiden makabre tekster. Spændingen mellem det blide og det brutale skaber et intimt, vibrerende rum til koncerterne, hvor publikum inviteres helt tæt på historierne. Publikum beskriver oplevelsen sådan her: “Kontrasten mellem de smukke melodiske kompositioner og din fine, lidt uskyldige stemme, og så de der vanvittige tekster, humoristiske, morbide og spændende, gør, at man bliver fuldstændig tryllebundet.” “Jeg var bevæget og opstemt... smukke nuancerede kompositioner og frejdig lyrik.” “Jeg elsker at du tager noget så gammelt og gør det nutidigt og relaterbart... og så fedt, at man bagefter også får fortællingen i de gamle balladesange i kædedansen.” “Det her er historiefortælling på højt plan.” Nanna Bech debuterede i 2018 med det anmelderroste album "I Could Kill You In a Thousand Ways". Hun har spillet Danmark tynd, været en del af Danish Vibes og turneret i Tyskland. Hun gik fra at spille på Spot Festival fire år i træk og være signet hos Skandinavia (DK) og Griot (DE) til at tage alt i egen hånd og blive sin egen booker. Ud over "Glemte Sange" arbejder Nanna Bech i spændefeltet mellem teater, performancekunst og musik. Hun er sanger og musiker i den verdensomrejsende undervandskoncert AquaSonic, hvor fem musikere i hver sit akvarium spiller musik fra en anden verden. Hun er teaterkomponist og performer og har bl.a. samarbejdet med Teater Svalegangen, Metropolis, Hvidstøj Sceneproduktion og Teater Fluks.