Lunau&Sund

  • Folk
  • Pop
  • Indie
  • Singer/songwriter
Start ansøgningsoverskrift

Hvis du går med en drøm om at arrangere en 100x100 koncert, så kan du starte din ansøgning her. Vælg den artist du gerne vil arrangere en koncert med, vælg hvor koncerten skal afholdes og få en beregning på, hvad det vil koste, og hvad billetprisen i så fald skal være. Får du udfordringer undervejs, så ræk endelig ud til vores support på 86 86 86 16 (tastevalg 3)


Produkter

Duo

Lunau&Sund
Lunau&Sund er en dansk duo, der smelter folk, indiepop og singer-songwriter-stilarter sammen med rødder i den nordiske sangskrivertradition.
Lunau&Sund
Lunau&Sund er en dansk duo, der smelter folk, indiepop og singer-songwriter-stilarter sammen med rødder i den nordiske sangskrivertradition.

Om artisten

Lunau&Sund forener nordisk folk, indiepop og stærke melodier i nærværende koncerter med klang, poesi og varme. Duoen skaber stemningsfulde musikoplevelser, hvor publikum inviteres helt tæt på.
Lunau&Sund er en dansk duo bestående af Trine Lunau (vokal, klaver, harmonika) og Peter Sund (guitar, vokal, produktion). Med rødder i den nordiske sangskrivertradition bevæger de sig i feltet mellem folk, indiepop og singer-songwriter – med fokus på stærke melodier, tekstnær formidling og levende samspil. Duoen har udgivet otte studiealbums og har turneret i Danmark, Tyskland, Canada, USA og flere europæiske lande. Deres sange kredser om kærlighed, eksistens, natur og menneskelige sprækker – altid formidlet med en umiddelbarhed og varme, der skaber nærvær i koncertsituationen. Lunau&Sund optræder både som duo og med band. Live er musikken dynamisk og intens – fra det helt intime og akustiske til det rytmiske og energifyldte. Publikum inviteres ind i et rum, hvor fortællinger, stemninger og stærke omkvæd smelter sammen. Duoen har samarbejdet med det amerikanske label Putumayo World Music og har modtaget støtte fra bl.a. Statens Kunstfond og KODA Kultur. Deres musik har været spillet på radio i både Danmark og udlandet. Koncerterne egner sig til både kirker, kulturhuse, festivaler og intime venues – steder hvor nærvær, kvalitet og musikalitet er i centrum.