Frankly Female

  • Pop
  • Indie
  • Singer/songwriter
Start ansøgningsoverskrift

Hvis du går med en drøm om at arrangere en 100x100 koncert, så kan du starte din ansøgning her. Vælg den artist du gerne vil arrangere en koncert med, vælg hvor koncerten skal afholdes og få en beregning på, hvad det vil koste, og hvad billetprisen i så fald skal være. Får du udfordringer undervejs, så ræk endelig ud til vores support på 86 86 86 16 (tastevalg 3)


Produkter

Trio

Frankly Female som trio
Oplev Frankly Female i en intimkoncert. Med sig har hun de to dygtige musikere Janus Bechmann på guitar/kor og Lukas Vanggaard på key/kor
Frankly Female som trio
Oplev Frankly Female i en intimkoncert. Med sig har hun de to dygtige musikere Janus Bechmann på guitar/kor og Lukas Vanggaard på key/kor

Om artisten

Frankly Female er navnet på en unik dansk sanger og sangskriver i særklasse. I 2020 lod hun tonerne tale gennem hendes engelsksprogede album “Cinematic Songs for the People” – et musikalsk manifest om næstekærlighed, svøbt i storladende arrangementer
Under kunstnernavnet Frankly Female greb sangerinden både pressens og publikums opmærksomhed med sin unikke lyd, sin nærværende stemme, og sit poetiske blik på verden. Albummet blev mødt med superlativer fra blandt andre GAFFA , Kristeligt Dagblad og Jyllands-Posten – hvor sidstnævnte udnævnte albummet som et af årets ti bedste danske udgivelser. På P6 BEAT har værten Mikael Simpson gentagne gange sendt “ Precious Hearts" ud i æteren – og kaldt Frankly Female “en kunstner med internationalt format”. Hendes musik har krydset både lande, venues og stemninger – fra bl.a. Canada til SPOT, Mini Vega og Copenhagen Jazz Festival i 2024 , hvor hun senest tryllebandt publikum med sine iørefaldende melodier og nordiske pop/folk-toner. Hendes vokal beskrives som dragende, sårbar og meget udansk –og flere anmeldere ynder at drage vokal paralleller mellem hende, Kate Bush og Lana Del Rey. På albummet har hun samarbejdet med store navne som Erik Holmberg (Stina Nordenstam) og Zan Van Gaulle (Choir of Young Believers). Frankly Female aka Pernille Gunvad, er en erfaren sanger, sangskriver og arrangør med tre anmelderroste album i ryggen og radio plays på P3 , P4 og P6. Allerede i 2010 lød hendes sange gennem TV-skærmene i DR1’s prisvindende serie Borgen. Hun har udgivet og turneret i Canada såvel som i Danmark.