Om artisten
Black Velvet Band blev startet i 2023 men har på kort tid spillet sig ind i manges hjerter med deres autentiske fortolkning af den irske musiktradition.
Bandet blev startet af Ole Rosschou, der med sit store kendskab til Irland, sit engagement og ikke mindst sit øre for det irske sprog, hurtigt fik samlet en gruppe af gode lokale Viby musikere; alle kendte fra andre sammenhænge. Repertoiret spænder vidt; fra sømands Shanties og drukviser til vemodige sange skabt på baggrund af det irske folks barske historie med fattigdom, sult og deportationer under engelsk herredømme. Mange af sangene er kendte og ofte med et omkvæd, der spontant får publikum med og dermed skaber en hel speciel stemning. Navnet ”Black Velvet Band” er egentlig titlen på en sang. En sang der på smuk og usentimental vis fortæller en historie om kærlighed, bedrag, straf og deportation. Emner som, sammen med kærligheden til den grønne ø, på mange måder er essensen af den irske sangtradition. ”Black Velvet Band” består af: Ole Rosschou, sang, banjo, guitar, mandolin. Svend Jørgensen, sang, guitar ,banjo. Steffen Sørensen, Sang, kor, violin, skeer Michael Carlsson, kor, kontrabas, Guitar