Om 100x100
100x100 er et nyt koncertkoncept, der er skabt for at gøre det nemmere for arrangører og kunstnere at mødes i det, det handler om. Nemlig en vellykket og velafviklet koncert uden for meget administration fra begge sider.
100x100 tilbyder praktisk hjælp med at finde kunstner, skrive kontrakt, lave afregning, lønoplysninger, KODA, billetsalg mm.
100x100 er økonomisk støtte på 50% af det kunstneriske indhold op til 10.000 DKK, og du vælger selv den kunstner, du vil have besøg af.
100x100 er lavet specielt til de områder i Danmark, der er underprioriterede med koncerter i nærområderne. Det er blandt andet forsamlingshuse og andre mindre steder, hvor der er plads til en koncertoplevelse.
100x100 er fra marts 2026 en digital platform, hvor arrangøren opretter sig i den ene ende og kunstneren (eventuelt gennem manager/ booker) i den anden, og så bliver resten ordnet gennem platformen. I perioden op til marts 2026 er støtteordningen håndholdt med praktiske løsninger og support.
